12 er mit lykketal, og det har dette år slået fast for mig. Det har været et rigtig godt år. Jeg har opnået mange ting, og fået opfyldt mange drømme - både de helt store af slagsen, og de tilsyneladende ubetydeligt små. Mine håb er blevet indfriet i sådan en høj grad, at jeg sidder tilbage og knap nok kunne ønske mig mere.
Naturligvis har det ikke kun været en dans på roser; tværtimod. Men resultatet af mine anstrengelser, bekymringer og tårer har været det hele værd. På bundlinjen står et lykkeligt smil med to streger under, som facit.
Jeg begyndte år 2012 med et brag af en nytårsaften. Sikke en fest. Jeg fejrede nytåret sammen med Nico, og vi startede aftenen med en romantisk middag for to. Bare os to. Senere tog vi til fest med mine veninder, og derefter tog vi videre til fest med Nicos venner. Det var skøn aften, udgjort af en fin kombination af vidt forskellige elementer. Det var også mit første nytår i Odense, og bestemt et mindeværdigt et af slagsen.
I påskeferien gik en af mine største drømme i opfyldelse; jeg kom til London. Den ikoniske by med de røde telefonbokse og dobbeltdækkere har været en af mine drømmedestinationer i mange år nu, så da min mor foreslog en "mini-ferie" dertil, var jeg ikke sen til at juble højlydt.
Det var også en skøn by, og jeg nød at færdes i de trafikkerede og pulserende gader. Jeg vil afgjort godt tilbage dertil engang.
Desuden brugte jeg så lang tid på at udforske Odenses gader og kroge, både med veninder, Nico og på egen hånd, at byen kravlede fuldstændig op under huden på mig. Jeg begyndte at føle mig hjemme; og jeg begyndte at elske stedet. Faktisk kunne jeg, på nuværende tidspunkt, slet ikke forestille mig at bo andre steder. Overhovedet.
Jeg fyldte 22 år, og Nico og jeg tog hjem til mine forældre i Jylland for at fejre det på traditionel og gammeldags manér med fødselsdagssang og gaver på morgenbordet. Det var en rigtig rar dag, og jeg nød at tilbringe den i hjemligt selskab. Det var med en smule ambivalens og undren, at jeg måtte vænne mig til 'den nye alder', men sådan har jeg det nu altid.
For første gang i lang tid, valgte jeg at invitere til stor fødselsdagsfest. Jeg holdte en vaskeægte prinsessefødselsdag, og hele lejligheden var et levende virvar af hjerteballoner og lyserødt glimmer. Det var fantastisk. Jeg har intet andet ord for det. Når jeg tænker tilbage på år 2012, toner denne aften tydeligt og klart frem i hukommelsen som et af årets største højdepunkter. Jeg var omgivet af mennesker, som jeg holder så uendelig meget af, vi dansede til den lyse morgen, og alting var så perfekt. Det er i sandhed en af de få gange, hvor virkeligheden overgik mine drømme. Jeg glemmer det aldrig.
Sommeren bød på mange fødselsdage og jubilæer, og i august kunne jeg således fejre min 6års dag med Nico. Seks år lyder af så meget, men tiden er ganske enkelt blot fløjet forbi hurtigere, end jeg har kunnet nå at opfatte det. Det har uden tvivl været seks fantastiske år fyldt med mere kærlighed, end jeg troede noget menneske kunne rumme. Jeg er så taknemmelig for at have en så fantastisk mand i mit liv. Og jeg tager med glæde seks år til.
Mit studie på litteraturvidenskab lakkede langsomt mod enden, og jeg påbegyndte min BA-opgave. Mit emnevalg faldt på Jane Austen's Persuasion, og jeg nød at fordybe mig i min yndlingsroman. Det var dog også en kamp; en hård en af slagsen fyldt med bitre tårer og forventningernes pres. Men jeg fik en sejr uden lige, en sejr jeg slet ikke havde turde håbe på; jeg endte med et 10tal, og kunne ikke have været lykkeligere eller stoltere. Det føltes som et gigantisk anerkendende skulderklap og en betydningsfuld milepæl.
Skønne, skønne, skønne Rasmus fyldte 8(!) år, og kom ud for en styg ulykke. Vi frygtede det værste, men heldigvis kom hun sig og blev helt okay igen. Det fik mig virkelig til at fundere over, hvor stor en plads et kæledyr kan have i ens hjerte. Med tiden er det som om, de bliver en del af familien, og en vigtig del endda.
Med afleveringen af mit BA-projekt afsluttede jeg mit elskede studie i Litteraturvidenskab. Det blev tid til at vælge tilvalg og søge nye veje; jeg tog en chance og valgte "Marketing, branding og kommunikation". Det endte dog med at blive en skuffelse, og slet ikke det jeg havde forestillet mig. Men på trods af manglende interesse og motivation kæmpede jeg mig igennem, og har nu kun ét semester tilbage.
Min blogging begyndte at gå mig på. Den blev et irritationsmoment, en pligt, en plade der spillede i samme rille, og jeg besluttede mig for at sætte et punktum for min gamle blog. Istedet oprettede jeg denne, og selvom forskellen muligvis slet ikke er synlig for det blotte øje, har det gjort en væsentlig forskel for mig. Det var tilsyneladende det friske pust, som jeg havde brug for.
Julen var akkurat som den plejer at være. Og det er udelukkende ment som en god ting, for julen plejer at være gennemført magisk. Jeg elsker juletiden så højt; højere end nogen anden tid på hele året. Jeg elsker at samles med familien for at hygge og glædes over tilværelsens små lykketilføjelser. Det var sådan en stemnings- og glædesfyldt aften, og mindet om den vil varme mig gennem hele kolde og triste januar.
(I kritisk mangel af et bedre billede!) Jeg sluttede året på samme måde, som jeg startede det; med et kys på Nicos læber. Omgivelserne var naturligvis fuldstændig anderledes, men følelsen var akkurat den samme. En sitrende fornemmelse af kærlighed, af glæde og af håbefulde forventninger til det kommende år.
