Oz the Great and Powerful

I går havde Nico inviteret mig i biografen for at se "Oz the Great and Powerful", som jeg længe har sukket efter. Et fantasifuldt mix af Disney og barndomseventyr kan aldrig slå fejl. Og det gjorde det bestemt heller ikke denne gang.

Visuelt var filmen intet mindre end et spektakulært vidunder. Oz-universet var så fint og detaljeret, eventyrsvæsener så charmerende og kostumerne så overdådigt smukke. Det var som om, at lærredet i biografsalen for en kort stund transporterede mig ind i en blid døs af strålende farvevirvar og magi.

Plottet var dog ikke helt så imponerende som scenografien. Som forventet fokuserede det på den såkaldte troldmand af Oz, hans forhistorie i Kansas, hans tilfældige rejse til Oz og hans kamp mod de onde hekse i fantasilandskabet. Dette blev fusioneret med adskillige kærlighedshistorier, et venskab med en skrøbelig porcelænspige og en flyvende abe, en indre kamp mod selviske motiver, og et håb om at blive til noget stort og finde sin faste plads i verden. 

Problemet - for mig - lå dog i, at denne tendens til filmatisering af elskede eventyr er meget ensartet. Jeg er ikke som sådan træt af genren; jeg ville blot ønske, man kunne revolutionere den en smule. Trenden er nemlig af en meget forudsigelig art, og flyder nemt sammen for mig.

Konklusionen er dog, jeg holdt meget af filmen og varmt vil anbefale den til enhver elsker af storslåede fantasiuniverser og nostalgiske eventyrsreferencer. Den fik mig til at smile og gispe; og fyldte mig med en levende fascination. Den var både forunderlig og forudsigelig på én og samme tid - akkurat som genren foreskriver. 

En forenkling af forelskelse;

Mit hjerte smelter. Det er længe siden, jeg har set noget så fint, ægte og simpelt udtrykt. 

Årets første sygedag

Sneen daler stilfærdigt ned udenfor, så den akkurat kun er synlig, når man kniber øjnene koncentreret sammen og bruger de røde murstensvægge som en kontrastskabende baggrund. Det føles lidt som et drilagtigt synsbedrag, usikkert og enormt skrøbeligt. Men ikke desto mindre, sner det en smule. 

Jeg er begravet under to dyner og et tæppe med morgentrætte øjne, feberrøde kinder og en snøftende næse. Jeg forsøger desperat at slå sygdommen på flugt med en lille samling af alle mine yndlingsbeskæftigelser; en kop kamillete, en skål appelsiner, en god bog og en Disneyfilm. Nico render forvirret frem og tilbage mellem soveværelset og hans lektielæsning i stuen, og spørger om der er noget jeg vil have, noget jeg mangler, eller noget han kan gøre. Jeg svarer for det meste nej, klemmer øjnene lidt i og iagttager atter de cirkulerende snefnug udenfor. 

Et uimodståeligt køb

Jeg har mange materielle svagheder. Sløjfer og blonder, læderindbundne bøger, hvide sommerkjoler, sølvlysestager, dekorative notesbøger, MAC læbestifter, mumi-krus og eventyrsfilm, blot for at nævne nogle få. Mit seneste køb kombinerer to af mine allerstørste passioner; Disney og varm strik. Jeg behøvede blot at kaste et enkelt blik på fine trøje, før jeg vidste, jeg intet valg havde. Den var uimodståelig.

Jeg fandt den ganske tilfældigt i H&M, og eftersom den både fandtes med print af Tigerdyr, Andersine, Mickey Mouse samt Lady og Vagabonden, tilbragte jeg ti minutter i dybe trancelignende overvejelser, over hvilken der skulle med mig hjem. 

Jeg endte med det glædesbringende motiv af den sky og blufærdige Lady, og den beundrende og kærlighedsramte Vagabond. Jeg er ikke sikker på, om det var tanken om filmen bag eller den populære bourdeauxrøde farve, der gjorde udslaget. Måske var det begge dele. I hvert fald er jeg ganske tilfreds med erhvervelsen, og ser frem til varme hyggestunder i verdens sødeste og mest komfortable strik.