Julen er forbi, og jeg er atter hjemme igen. Lejligheden er helt musestille, og ser en smule forsømt ud, efter det glitrende julepynt er taget ned, og de røde julestjerner visnet ligeså langsomt hen i et sagtmodigt forfald. Men alligevel nyder jeg roen en smule, og glæder mig inderligt til, at Nico snart træder ind af døren.
Indtil da fryder jeg mig over synet af mine overvældende fantastiske julegaver. Jeg føler mig lidt ligesom et lille barn igen; jeg kan slet ikke lade være med at kigge beundrende på de mange fine ting, og stryge kærligt over de blanke og perfekte overflader.
Så her sidder jeg; med en ny striktrøje på, og en åben digtsamling i skødet. Foran mig ligger bjerge af helt urørte bøger, film endnu indpakket i plastic og en ny Mumi-skål fyldt op med de sidste julegodter. Jeg glæder mig sådan til at tage det hele i brug, og sende varme tanker til de skønne givere.
















































