Forresten,

Jeg har gjort alvor af mine funderinger og oprettet en bogblog. Den vil (næsten) udelukkende fokusere på læsning, boganmeldelser, nye tilføjelser til bogreolen og andre bogrelaterede skriverier. Jeg har en vision om, den også skal indeholde en smule fotografi, men eftersom bloggen stadig er i sin spæde opstart, vil idéerne nok realiseres efterhånden. Designet på bloggen er ikke noget særligt, og skal snart laves om; men det er noget, Nico har lovet mig at hjælpe med, når han bliver frisk igen.

Jeg vil stadig blogge her - men ikke længere om bøger. Dem har jeg bygget et separat hjem til, og i kan besøge det lige her. 

En midlertidig løsning

Bøger kan være nogle påtrængende skabninger, kan de ikke? De foretager en snedig invasion, kræver urimelig stor plads i ens hjem, hjerne og tanker, og skriger på opmærksomhed. De formerer sig tilsyneladende helt ubemærkeligt, og når man endelig beslutter sig for at sætte et punktum for bogkøbene, hopper de stædigt ned i ens arme, når man slentrer forbi bogforhandlernes bugnende reoler. 

Eftersom jeg åbenbart ikke kan stoppe deres formering, er jeg blevet nødt til at stoppe deres roderi. Men den trange plads har udelukket en stor vægreol, og jeg har måtte nøjes med en midlertidig "lappeløsning", før populationen af tykke romaner ender med at drive Nico og jeg fra hus og hjem. 

Løsningen er blevet to reolkasser fra Idémøbler, som jeg har stablet ovenpå hinanden; aldeles sparsomt, nemt og hurtigt. Jeg nyder at kunne fylde dem med nykøbte bøger - omend det nok ikke varer længe, før der atter ligger bunker af paperbacks rundt omkring igen. 

Tumblr

Min inspiration svinder sommetider ind til knappenålsstørrelse, og i stedet for at fylde bloggen med de ligegyldige trivialiteter, som fylder mit sind, forsvinder jeg blot i enkelte perioder herfra, og lader mine opdateringer være utilregnelige og sporadiske. Jeg hører ofte, at folk synes min usystematiske aktivitet er en skam, men jeg kan umuligt skrive, når mit hjerte ikke er med i det. Det vil jeg hverken byde mig selv eller jer.

Til gengæld er jeg atter begyndt at finde glæde i min Tumblr, som jeg opdaterer dagligt med smukke billeder og tankevækkende citater. Jeg poster screenshots fra mine yndlingsscener i mine yndlingsfilm, massevis af referencer til Jane Austen romaner, elegante indretningsidéer, pompøse slotte, fantasifuldt redigerede billeder af enhjørninger, feer og havfruer, reoler fyldt med bøger, citater af alskens forfattere - ofte omhandlende drømmelignende tilstande, billeder af kattekillinger og alt der involverer piger iført hvide blondekjoler og med blomsterkranse i håret. 

Tumblr er efterhånden blevet en lille skattekiste, hvori jeg gemmer alt det, jeg allerbedst kan lide. Jeg holder meget af at forvilde mig derind, og spilde flere timer af gangen. Når jeg ikke kan finde energien til at opdatere herinde, er det nemt og uforpligtende at logge ind på Tumblr og finde et yndigt billede eller et fint citat.

I kan finde min Tumblr lige her. 

12 tilfældige facts

# 1 - Jeg er født og opvokset i Kolding. Da jeg var 11, blev mine forældre skilt, og jeg flyttede med min mor til en lillebitte by udenfor Varde. Nu bor jeg i Odense med min kæreste.

# 2 - Jeg har en storesøster på snart 24 år og en lillebror på 19 år. Vi er alle tre så vidt forskellige personlighedsmæssigt, som man overhovedet kan være. 

# 3 - Meget af min barndom er blevet tilbragt i Disneyland Paris. Min far påstår, vi var der over halvtreds gange i løbet af årene 1997-2000. I hvert fald havde vi årskort dertil, og tog ofte en forlænget weekend i Paris.

# 4 - Jeg drikker nærmest aldrig sodavand - kun til festlige lejligheder, eller hvis folk har købt det "specielt fordi jeg kom på besøg". Jeg foretrækker appelsinsodavand, hvis det endelig skal være, og det tog mig adskillige år, før jeg lærte at drikke Cola. 

# 5 - En af mine yndlingsbeskæftigelser er at køre med tog. Jeg bryder mig derimod ikke om at køre med bus.

# 6 - Jeg havde nogle ret hårde år i folkeskolen. Dybest set tror jeg bare ikke, folk forstod mig. Jeg var nok for flyvsk, for drømmende og for mærkelig i forhold til den gængse tankegang.

# 7 - Da jeg var yngre, havde jeg en forfærdelig dårlig og nærmest ulæselig håndskrift, og fik endda ekstra undervisning i skråskrift. Med tiden kom jeg dog efter det, og idag er min håndskrift ganske gennemsnitlig.

# 8 - Jeg har et meget ambivalent forhold til elektronik og især smartphones. Jeg føler, de hæmmer tilstedeværelsen i nuet. Og der er intet, der er værre, end at føre en samtale med folk, der absolut skal tjekke deres Facebook eller skrive en ligegyldig sms samtidig. Det gør mig så hidsig.

# 9 - Jeg mødte Nico for første gang d. 22. april 2006, hvor vi begge var på besøgsdag på Skovlund Efterskole. Jeg kan idag stadig tage derop, og finde den eksakte plet hvor vi stod, da vores øjne første gange mødtes. Visse ting er vist bare uforglemmelige.

# 10 - Jeg savner inderligt at have kat. Når Nico og jeg engang skal finde en ny lejlighed, skal det være tilladt at have kæledyr.

# 11 - Jeg har mange nytårsfortsæt i år. Et af dem er, at jeg ikke må købe specielt meget nyt  tøj, og i stedet skal bestræbe mig på at få solgt ud af det, jeg har. Jeg har allerede tyndet en smule ud i gemmerne, og det er et projekt, jeg snart viderefører.

# 12 - Jeg er et gennemført ordensmenneske, men ligesom Monica fra "Friends" har jeg ét rodeskab, der ikke må eller kan åbnes. Uanset hvor mange gange, jeg rydder det op, ender jeg bare med at fylde det med kaotisk roderi igen. Det er lidt håbløst, og en anelse komisk.

Hjemmebag

Nico og jeg havde et fælles nytårsforsæt i år: et dybtfølt ønske om at spise sundere. For mit vedkommende er det ikke et ønske om vægttab, men snarere et motiv for at tænke nærmere over, hvordan jeg behandler min krop. Jeg vil i særdeleshed gerne undgå e-numrene, så vidt som overhovedet muligt. Vi følger ikke en speciel kur eller kostplan, men har snarere sammensat vores egen efter personlige behov og almindelig sund fornuft. Og vi har spist så godt som aldrig før, de seneste par uger. Det kan varmt anbefales. 

Igår bagte vi både rugbrød og kage, og med så gode resultater, at jeg tænkte, jeg lige ville dele det. Begge opskrifter er paleo-venlige (omend det ikke helt er de principper, vi følger herhjemme). Jeg er på ingen måde kost-ekspert, og dette er på ingen måde en madblog - men jeg tænkte, lidt opskrift-deling kunne være en smule hyggeligt. Jeg fik i hvert fald nysgerrige forespørgsler på Instagram.

Først og fremmest bagte vi det lækreste kernebrød uden mel. Opskriften kan findes lige her, og er meget let at følge. Nico er helt ellevild med det, og synes faktisk det smager bedre end rugbrød. Jeg er også selv ret begejstret, og det er bestemt ikke sidste gang, vi har bagt den variant. 

Igår havde jeg også sådan en uimodståelig kage-trang. Jeg tror, det er en naturlig konsekvens af sygdom og træthed. Intet siger god bedring så godt, som en kage.

I hvert fald fandt vi en opskrift på "sunde brownies" uden smør, sukker eller mel. I kan finde opskriften lige her. Man kan sagtens supplere kakaopulveret med god mørk chokolade, hvis man foretrækker.  Det kan også anbefales at stille den i køleskabet efter bagning, da kagen har godt af at "stivne" lidt.

Jeg kan varmt anbefale kagen; den smagte intet mindre end himmelsk. En meget kraftig chokoladesmag med en blid eftersmag af kokos. Det var ren luksus - perfekt til en ynkelig sygedag.

12.12.12

Tolv er mit lykketal, så jeg lod mig rive med af den facebook-hærgende kliché, og brugte den ejendommelige dato som overskrift. En sjælden perlerække af tolvtaller, kan umuligt gå helt ubemærket hen.

Idag har solen stået højt på en perfekte lyseblå himmel, og kastet et finurligt gyldent skær gennem mine snavsede stuevinduer. Med flyvske tanker begyndte jeg langsomt at danne forræderiske illusioner om smeltende sne, varme og plusgrader. Og pludselig stod jeg så dér, midt ude på gaden, på decembers hidtil koldeste dag med en forfrossen næse, røde kinder og en tvivlsom balancegang. 

Dagen var dog hver et kuldestik værd; de store snedynger tronede endnu majestætisk, og reflekterede så smukt i solen med et virvar af glitrende frostperler. Mit kamera kunne slet ikke fange eller fastholde det mangfoldige farvespil og de uundgåelige tankeassociationer til klare stjernenætter og funklende diamanter. Det var så yndigt.

Nu er jeg atter trygt inde i den varme lejlighed, og nyder en anden slags lysspil fra talrige stearinlys og en nyligt ophængt lyskæde. Jeg er alene hjemme, og vil benytte anledningen til at se en sød mini-serie, af den slags som Nico helt bestemt ville hade. Alt imens suser bilerne forbi udenfor, mine underboere skændtes højlydt og endnu en sælsom decemberaften er påbegyndt.

Forresten, idag er jeg dagens julegæst på Anne-Mettes fine blog. I kan derfor læse en smule om mine juletraditioner, gaveønsker og oppyntning lige her. 

Forfra. Igen.

Jeg har efterhånden begyndt dette indlæg fire-fem gange. Det er som om, mine fingre ikke helt kan finde de rigtige kombinationer af tastaturets mange mulige tegn. Som om ekkoet af tusinde ordkunstner spøger lidt endnu, og skræmmer mig en smule.

Så jeg begynder nu for femte gang; og i stedet for at stræbe efter perfektion og korrekt tegnsætning, skriver jeg blot tingene, som de er. Det er hele pointen med denne blog i modsætning til min gamle. Jeg vil blot skrive fra hjertet - og med hjertet.