torsdag den 14. februar 2013

12 tilfældige facts

# 1 - Jeg er født og opvokset i Kolding. Da jeg var 11, blev mine forældre skilt, og jeg flyttede med min mor til en lillebitte by udenfor Varde. Nu bor jeg i Odense med min kæreste.
# 2 - Jeg har en storesøster på snart 24 år og en lillebror på 19 år. Vi er alle tre så vidt forskellige personlighedsmæssigt, som man overhovedet kan være. 
# 3 - Meget af min barndom er blevet tilbragt i Disneyland Paris. Min far påstår, vi var der over halvtreds gange i løbet af årene 1997-2000. I hvert fald havde vi årskort dertil, og tog ofte en forlænget weekend i Paris.
# 4 - Jeg drikker nærmest aldrig sodavand - kun til festlige lejligheder, eller hvis folk har købt det "specielt fordi jeg kom på besøg". Jeg foretrækker appelsinsodavand, hvis det endelig skal være, og det tog mig adskillige år, før jeg lærte at drikke Cola. 
# 5 - En af mine yndlingsbeskæftigelser er at køre med tog. Jeg bryder mig derimod ikke om at køre med bus.
# 6 - Jeg havde nogle ret hårde år i folkeskolen. Dybest set tror jeg bare ikke, folk forstod mig. Jeg var nok for flyvsk, for drømmende og for mærkelig i forhold til den gængse tankegang.
# 7 - Da jeg var yngre, havde jeg en forfærdelig dårlig og nærmest ulæselig håndskrift, og fik endda ekstra undervisning i skråskrift. Med tiden kom jeg dog efter det, og idag er min håndskrift ganske gennemsnitlig.
# 8 - Jeg har et meget ambivalent forhold til elektronik og især smartphones. Jeg føler, de hæmmer tilstedeværelsen i nuet. Og der er intet, der er værre, end at føre en samtale med folk, der absolut skal tjekke deres Facebook eller skrive en ligegyldig sms samtidig. Det gør mig så hidsig.
# 9 - Jeg mødte Nico for første gang d. 22. april 2006, hvor vi begge var på besøgsdag på Skovlund Efterskole. Jeg kan idag stadig tage derop, og finde den eksakte plet hvor vi stod, da vores øjne første gange mødtes. Visse ting er vist bare uforglemmelige.
# 10 - Jeg savner inderligt at have kat. Når Nico og jeg engang skal finde en ny lejlighed, skal det være tilladt at have kæledyr.
# 11 - Jeg har mange nytårsfortsæt i år. Et af dem er, at jeg ikke må købe specielt meget nyt  tøj, og i stedet skal bestræbe mig på at få solgt ud af det, jeg har. Jeg har allerede tyndet en smule ud i gemmerne, og det er et projekt, jeg snart viderefører.
# 12 - Jeg er et gennemført ordensmenneske, men ligesom Monica fra "Friends" har jeg ét rodeskab, der ikke må eller kan åbnes. Uanset hvor mange gange, jeg rydder det op, ender jeg bare med at fylde det med kaotisk roderi igen. Det er lidt håbløst, og en anelse komisk.

3 kommentarer:

  1. Elsker dine tilfældige facts. Sjove, søde og meget personlige :-)
    Og på #8 kunne jeg ikke være mere enig. Det er næsten sørgeligt, det plan, det er på engang imellem. Det med øjnene klæbende til de små lysende skærme på de åbenbart meeeeget interessante smartphones. Jeg har et par gange været med toget i myldretiden (myldretid a la næsten ingen armplads og ingen siddepladser ledige), hvor alle (ja, sådan ca. alle) havde deres søde, smarte telefon i hånden og ingen som helst kontakt med andet end den. Jeg selv - ja, jeg nød den udsigt jeg kunne se med nød og besvær ud af vinduet, tænkte tanker og kiggede på folk - desværre var der ingen blikke eller smil at fange. Det er ved at blive en ret næsten uhøflig og meget asocial verden.

    Det skal lige siges, at jeg ikke selv ejer hverken i Smartphone eller iPhone og tvivler også lidt på, at jeg kommer til det. Jeg har en skøn Nokia 6500 classic, som var et par år gammel allerede, da jeg fik den af min bror for lidt over 4 år siden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det sætter jeg pris på at høre. Det tog mig faktisk overraskende lang tid at skrive, for jeg kunne slet ikke bestemme mig for, hvad jeg ville dele og med hvilken pointe.

      Du har helt ret, og det gør mig så glad at høre dig sige det. Sommetider føles det som om, den lille firkantede telefon kan erstatte reelt selskab og samvær for nogle. Som om den er en helt lille verden i sig selv, og andet ikke behøves. Det gør mig meget trist (og bange) at tænke på.
      Selv har jeg en iPhone, og jeg både elsker og hader det. Jeg har som sagt et meget ambivalent forhold til det hele. Ofte lader jeg den med vilje ligge inde i et andet rum, for at "slippe væk" fra den - hvis du forstår? Jeg hader at skulle stå til rådighed hele tiden. Sommetider vil jeg have lov til ikke at tjekke min mail, min Facebook eller mine opkald. Sommetider vil jeg bare være fri for elektronikkens tunge pres. Ellers kan det hurtigt komme til at fylde alt, alt, alt for meget.

      Slet
  2. Åh jeg elsker sådanne indlæg! Rigtig personligt og vi lærer dig bedre at kende.
    Din blog er så god og elsker den :)

    Mange knus

    Anna
    twisttherhythm.blogspot.dk

    SvarSlet