Forresten,

Jeg har gjort alvor af mine funderinger og oprettet en bogblog. Den vil (næsten) udelukkende fokusere på læsning, boganmeldelser, nye tilføjelser til bogreolen og andre bogrelaterede skriverier. Jeg har en vision om, den også skal indeholde en smule fotografi, men eftersom bloggen stadig er i sin spæde opstart, vil idéerne nok realiseres efterhånden. Designet på bloggen er ikke noget særligt, og skal snart laves om; men det er noget, Nico har lovet mig at hjælpe med, når han bliver frisk igen.

Jeg vil stadig blogge her - men ikke længere om bøger. Dem har jeg bygget et separat hjem til, og i kan besøge det lige her. 

"Not all those who wander are lost"

Hej igen. Jeg har ikke blot været fraværende; jeg har været helt væk, min eksistens på bloggen har svundet ind til et nulpunkt. Det har været komplet uintentionelt. Jeg vågnede blot op en morgen, uden lyst til at skrive. Og sådan smeltede morgenerne sammen, og dagene gled afsted uden et ord eller et livstegn. Jeg tror, jeg trængte til det.

Men nu er jeg tilbage, i hvert fald for en stund. Jeg befinder mig midt i en skøn påskeferie, halvvejs slut og halvvejs begyndt. Jeg har været i Jylland, hjemme hos min mor, vi har bagt kager, spillet Scrabble (jeg vandt!), gået ture og Rasmus har ligget på min mave. I dag blev jeg kørt tilbage til Fyn, hvor Nico ventede på mig. Han har feber, og jeg nusser om ham med Cocio og kys på panden. Han er lidt sød, når han sådan er sygdomsramt og ynkelig.

Jeg har sendt min ansøgning til kandidatuddannelse afsted, og min første prioritet er litteraturvidenskab. Det har det egentligt været hele tiden, men al den hurlumhej i medierne om ubrugelige uddannelser gjorde mig helt i tvivl. I sidste ende er det dét, jeg brænder for, og hvis man virkelig brænder for noget, så har man også viljen til at kæmpe for det. Det plejer min søster altid at sige. 

For første gang i lang tid, har jeg åbnet et Word-dokument, og er gået i gang med at skrive. Det er længe siden mine fingre har kriblet på den måde, og jeg nyder at bygge luftkasteller igen. Der er noget befriende over at slippe taget på sine tanker, og lade dem udformes som simple bogstaver. 

Og ellers? Ikke rigtig noget, faktisk. Mit liv har ikke været præget af dramatiske faldgruber eller uanede højder. Jeg har det godt. Jeg har taget store beslutninger, jeg har afklaret tvivl, og jeg har tænkt så det bragede og knagede. Jeg tror bare, mit hovede var så fyldt, at de rigtige ord flygtede og undslap, når jeg tænkte på bloggen. Sådan er det sommetider. 

Instagram #6

Jeg er stadig ellevild med Instagram, og forsøger at få det brugt en smule hver dag. Hvis i ønsker at følge mig på Instagram, kan i finde mig under navnet 'Cinderellla'.

1: En hyggestund med min søster. Te og kakao i matchende krus.

2: Jeg har bestilt min første ordre fra The Book Depository, og den bestod af to små digtsamlinger. Jeg kunne hurtigt blive afhængig af hjemmesidens store udvalg og gratis fragt.

3: Jeg har tilbragt i weekend i Jylland med min mor, min lillebror, min papfar og den kære Rasmus.

4: Da jeg var i Jylland, benyttede jeg også chancen for at tage ud og danse i Esbjergs natteliv med nogle af mine veninder fra handelsskolen. 

5: "Weird Things Customers Say in Bookshops" er en bog, som jeg købte for nylig. Den er fyldt med citater fra skøre kunder, og den gav mig et godt grin.

6: Blomster gør mig så glad. Disse står endnu og pynter på mit sofabord.

7: I starten af måneden havde jeg en hyggedag med en sød veninde. Hun medbragte lyserøde godter, og jeg fandt en lyserød film frem. Ren tøsehygge.

8: På en af de fine forårsdage fandt jeg en bolsje-stribet kjole frem, og begav mig ud i solskinnet. Det resulterede i vindblæst hår og et smil på læben.

Lykkeliste #3 Overtroiske lykkebringere

De bedste lykkebringere;

Et lag af dybblå neglelak på neglene på en eksamensdag. 

Tallet 12.

Min Disney Couture halskæde med inskriptionen "Believing is just the beginning".

En velorganiseret og omhyggeligt pakket håndtaske; gerne med en bog til at dulme eventuelle nerver og fordrive ventetid.

Beroligende musik i ørerne - gerne Lifehouse.

Held-og-lykke-kram og held-og-lykke-kys.

Et positivt horoskop (jeg er meget overtroisk til tider).

Smil fra fremmede, når man er nervøs.

Min notesbog med opmuntrende citater.

Når man når bussen, selvom man kommer for sent ud af døren; så ved man, det bliver en god dag. Eller når man snupper den sidste pæne bluse i lige netop ens størrelse på udsalg.

En god mavefornemmelse og tro på sig selv.

Hvad er jeres lykkebringere i alverdens tænkelige situationer? Del gerne jeres egne tilføjelser.

Currently reading #7

Der er nogle bøger, jeg aldrig nogensinde bliver træt af. Nogle bøger, jeg kan læse igen og igen og igen til uendelighed. "Great Expectations" af Charles Dickens er en af dem. Og det sjove er, at hver gang jeg læser den, falder jeg over en ny detalje, en ny finurlig formulering og en hidtil overset fortolkningsnøgle. Historien er af den slags med mange papirstynde lag og et væld af mulige synsvinkler. Det er en melankolsk kærlighedshistorie, en beretning om blodtørstig hævn og om manipulerende sindssyge, et mysterie om kriminalitet og bedrageri, en lektion i hovmodets fald, og vigtigst af alt; en moralsk indprentning om betydningen af sande venner og nær familie. 

Jeg ved godt, at Dickens ikke er for alle. Snarere tværtimod. Hans snørklede og komplicerede sætningsopbygning med en komplet overflødig vrimmel af adjektiver, hans mange bihistorier og lange kapitler, som slet ikke fører eller bærer plottet nogen vegne, og ikke mindst længden af hans romaner besværliggører læsningen en smule. Måske er han en af de forfattere, man skal vænne sig til; eller måske er han blot en af de få, som enten skal elskes eller hades. Jeg elsker hvert et ord.

Da jeg i morges færdiggjorde "Great Expectations" var det med et tilfredsstillende suk, jeg lagde den elskede bog fra mig, og fandt en ny frem fra gemmerne. Endnu en Dickens roman tog dens plads, men dette er en, jeg aldrig har læst før. "Little Dorrit", som jeg knap nok aner noget om. Jeg glæder mig blot til at rejse ned af en ny vej sammen med en af de helt store litterære helte, som altid formår at hensætte mig i dyb beundring.

Oz the Great and Powerful

I går havde Nico inviteret mig i biografen for at se "Oz the Great and Powerful", som jeg længe har sukket efter. Et fantasifuldt mix af Disney og barndomseventyr kan aldrig slå fejl. Og det gjorde det bestemt heller ikke denne gang.

Visuelt var filmen intet mindre end et spektakulært vidunder. Oz-universet var så fint og detaljeret, eventyrsvæsener så charmerende og kostumerne så overdådigt smukke. Det var som om, at lærredet i biografsalen for en kort stund transporterede mig ind i en blid døs af strålende farvevirvar og magi.

Plottet var dog ikke helt så imponerende som scenografien. Som forventet fokuserede det på den såkaldte troldmand af Oz, hans forhistorie i Kansas, hans tilfældige rejse til Oz og hans kamp mod de onde hekse i fantasilandskabet. Dette blev fusioneret med adskillige kærlighedshistorier, et venskab med en skrøbelig porcelænspige og en flyvende abe, en indre kamp mod selviske motiver, og et håb om at blive til noget stort og finde sin faste plads i verden. 

Problemet - for mig - lå dog i, at denne tendens til filmatisering af elskede eventyr er meget ensartet. Jeg er ikke som sådan træt af genren; jeg ville blot ønske, man kunne revolutionere den en smule. Trenden er nemlig af en meget forudsigelig art, og flyder nemt sammen for mig.

Konklusionen er dog, jeg holdt meget af filmen og varmt vil anbefale den til enhver elsker af storslåede fantasiuniverser og nostalgiske eventyrsreferencer. Den fik mig til at smile og gispe; og fyldte mig med en levende fascination. Den var både forunderlig og forudsigelig på én og samme tid - akkurat som genren foreskriver. 

Barselsbesøg

Jeg har haft den bedste dag. I formiddags tog jeg toget til Nyborg, for at besøge verdens dejligste Sofie og hendes nyeste familiemedlem. Vi havde de hyggeligste timer sammen, fyldt med snak, kage og underholdning fra hendes to skønne drengebørn. Storebror nåede både at underholde os med balletfilm, Peter Plys bøger og fantasibesøg af julemanden - alt imens den nyfødte lillebror lå og pludrede veltilfreds. 

Nu er jeg atter hjemme, og helt fyldt til randen af inderlig glæde. Der er noget livsbekræftigende og ganske vidunderligt ved sådan at besøge en så lykkelig lille familie. Og nu er jeg bare helt åndssvagt skruk! Åh, de kære små guldklumper..

En midlertidig løsning

Bøger kan være nogle påtrængende skabninger, kan de ikke? De foretager en snedig invasion, kræver urimelig stor plads i ens hjem, hjerne og tanker, og skriger på opmærksomhed. De formerer sig tilsyneladende helt ubemærkeligt, og når man endelig beslutter sig for at sætte et punktum for bogkøbene, hopper de stædigt ned i ens arme, når man slentrer forbi bogforhandlernes bugnende reoler. 

Eftersom jeg åbenbart ikke kan stoppe deres formering, er jeg blevet nødt til at stoppe deres roderi. Men den trange plads har udelukket en stor vægreol, og jeg har måtte nøjes med en midlertidig "lappeløsning", før populationen af tykke romaner ender med at drive Nico og jeg fra hus og hjem. 

Løsningen er blevet to reolkasser fra Idémøbler, som jeg har stablet ovenpå hinanden; aldeles sparsomt, nemt og hurtigt. Jeg nyder at kunne fylde dem med nykøbte bøger - omend det nok ikke varer længe, før der atter ligger bunker af paperbacks rundt omkring igen. 

Indtryk (og udtryk)

Solen skinner fortsat, og jeg har lyst til at flytte min seng ud på blomstertæppet, og hvile under himlens blå, blå, blå draperinger. Mit hjerte føles så uendelig let og flyvsk, og jeg kan slet ikke koncentrere mig om alt det praktiske. Jeg er ramt af forårskuller.

Min tid går med at købe nye bøger i massevis (men det laver jeg snart en videoblog om), gå lange ture og dagdrømme om stort og småt, løst og fast. Nico har meget travlt med projekter, porteføljer og al den slags, så jeg lister forsigtigt omkring, og forsøger ikke at forstyrre ham for meget, med dumme spørgsmål og fjollede beretninger.

Jeg har på det seneste genovervejet bloggen. Jeg ved ikke, om jeg skal fortsætte i dette spor, eller om jeg skal prøve noget anderledes. Jeg har overvejet at lave det om til en gennemført bogblog (med personlige elementer naturligvis), og kan egentligt meget godt lide tanken. Flere bøger på bloggen skal der i hvert fald til - det har jeg nemlig lyst til.

Lykkeliste #2 Ting at lave på en fridag

De bedste beskæftigelser på en fri tirsdag; 

At sove længe - eller blot blive liggende længe i sengen med lukkede øjne og dyb vejrtrækning. 

Morgentræning.

At kigge ud på en strålende forårssol. 

En stak af gode bøger og en tankevækkende digtsamling.

Lange, varme bade.

Høj musik og tilfældig dansen omkring med skrålende sang ned i hårbørsten.

At organisere og strukturere; vaske tøj, tage opvasken og få bundet en kunstfærdig sløjfe på alle løse ender.

At tilbringe hele formiddagen med filtret og fugtigt hår i en rodet knold, og lyserødt nattøj. 

God tid til god morgenmad.

En lang gåtur med udkig til tidlige blomster i vejkanten.

Overspringshandlinger i form af onlineshopping af bøger.

At vente med længsel på at Nico kommer hjem; for derefter at blive mødt af et stort kys og en buket lyserøde blomster.

Spandevis af tedrikning fra fine mumi-kopper.

At sortere i gamle breve, og finde de fineste minder frem.

Tidsspild på Tumblr. 

Bagning - af både den sunde og usunde slags; i dette tilfælde rugbrød og banankage. 

Og naturligvis - en afslutning og et sidste punktum på dagens lykkeligheder med en god film og en sød kæreste at holde i hånden. 

Hvad er jeres yndlings fridagsbeskæftigelser? Del gerne jeres egne tilføjelser. 

Forårsfornemmelser

Jeg er af den ubeslutsomme slags, som hvert kvartal skifter mening om min favoritårstid. Jeg elsker efterårets med de brændte farvetoner og gyldne stænk, jeg elsker vinteren og især julen med hygge, snefald og læsning af lyriske digte under dynen, jeg elsker foråret med de første venlige blomsterhilsner og solen der stiger op fra sit vinterhi, og jeg elsker sommeren med varmen, der starter helt indefra og breder sig ud i ethvert aspekt af sind og liv. Hver årstid har sin charme, og jeg elsker dem alle.

Og nu er det forår. Kalenderen har nået marts, vintergækkerne kæmper sig hårdført gennem jorden, solen kaster varme stråler og danner lange skygger, det kribler i mine fingre efter lange gåture, åbne sko, glade farver og lyse morgener. 

Egentligt har vejret overvældende stor indflydelse på mit humør. Jeg kan ikke lade være med at smile, danse og grine på en dag som denne, hvor solen jager alle mine bekymringer tilbage i deres skyggefulde kroge.