
Jeg har haft den bedste dag. I formiddags tog jeg toget til Nyborg, for at besøge verdens dejligste Sofie og hendes nyeste familiemedlem. Vi havde de hyggeligste timer sammen, fyldt med snak, kage og underholdning fra hendes to skønne drengebørn. Storebror nåede både at underholde os med balletfilm, Peter Plys bøger og fantasibesøg af julemanden - alt imens den nyfødte lillebror lå og pludrede veltilfreds.
Nu er jeg atter hjemme, og helt fyldt til randen af inderlig glæde. Der er noget livsbekræftigende og ganske vidunderligt ved sådan at besøge en så lykkelig lille familie. Og nu er jeg bare helt åndssvagt skruk! Åh, de kære små guldklumper..
Det lyder som en dejlig dag :) Hvor er din trøje fra? Den er pæn.
SvarSletDet var det bestemt også! Og trøjen er en gammel sag fra Topshop :)
Sletauuuuw, det klæder dig med en bebs på armen ;-)
SvarSletHæhæ, mange tak!
SletSom jeg dog også sagde til den heldige moder, så ville sådan en skøn babydreng jo også bare klæde enhver. Babyskønhed af den bedste slags!