12.12.12

Tolv er mit lykketal, så jeg lod mig rive med af den facebook-hærgende kliché, og brugte den ejendommelige dato som overskrift. En sjælden perlerække af tolvtaller, kan umuligt gå helt ubemærket hen.

Idag har solen stået højt på en perfekte lyseblå himmel, og kastet et finurligt gyldent skær gennem mine snavsede stuevinduer. Med flyvske tanker begyndte jeg langsomt at danne forræderiske illusioner om smeltende sne, varme og plusgrader. Og pludselig stod jeg så dér, midt ude på gaden, på decembers hidtil koldeste dag med en forfrossen næse, røde kinder og en tvivlsom balancegang. 

Dagen var dog hver et kuldestik værd; de store snedynger tronede endnu majestætisk, og reflekterede så smukt i solen med et virvar af glitrende frostperler. Mit kamera kunne slet ikke fange eller fastholde det mangfoldige farvespil og de uundgåelige tankeassociationer til klare stjernenætter og funklende diamanter. Det var så yndigt.

Nu er jeg atter trygt inde i den varme lejlighed, og nyder en anden slags lysspil fra talrige stearinlys og en nyligt ophængt lyskæde. Jeg er alene hjemme, og vil benytte anledningen til at se en sød mini-serie, af den slags som Nico helt bestemt ville hade. Alt imens suser bilerne forbi udenfor, mine underboere skændtes højlydt og endnu en sælsom decemberaften er påbegyndt.

Forresten, idag er jeg dagens julegæst på Anne-Mettes fine blog. I kan derfor læse en smule om mine juletraditioner, gaveønsker og oppyntning lige her.