søndag den 9. december 2012

Juletræsekspeditionen

Sommetider kan man slet ikke se skoven for bare træer, og netop sådan havde vi det idag, da vi skulle udvælge årets helt perfekte juletræ. Den kritiske udvælgelsesproces trak i langdrag, og jeg nåede at få helt forfrosne tæer, og en snøftende rød næse. Men til sidst fandt vi det; tilpas stort, voluminøst og lige præcis den rette dybtgrønne farve.
Nu er vi atter hjemme igen, jeg har fået tørre - og tykke - sokker på, og sidder netop og varmer mig over et krus varm kakao. Lige om lidt skal jeg igang med en smule bagning, og til aftensmaden venter en stor portion risengrød. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre anden søndag i advent, end lige her, i familiens skød. 

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare hyggeligt!

    Det er sådan man kan betegne en rigtig dejlig advent ! Selv skal jeg med familien ud og finde det perfekte juletræ på næste søndag. Det tager normalt sin tid eftersom at det skal være helt perfekt! En af mine ynglingsdage på hele året!

    Glædelig 2. advent til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også skønt! Jeg elsker den slags indiskutable juletraditioner med familien, det er simpelthen så hyggeligt.
      Juletræs-udvælgelsen er altid et virkelig langt projekt, ja, men det gælder jo også om at finde det smukkeste og helt perfekte træ til juleaften :) Jeg håber, i finder det helt rigtige på søndag!

      Og tusind tak, jeg håber også din adventssøndag var skøn :)

      Slet