Efterårstid = hyggetid

Det er som om, der blæser noget fint og skrøbeligt i luften, som spreder et tykt lag af tanker, inspiration og forundring. Noget der gør dagene lidt mere behagelige, og lidt mere hyggelige. Noget der giver mig lyst til at fordybe mig i tunge bøger, bygge huler af dyner og tæpper, indhylle mig i bløde striktrøjer og bruge hele dage på at se Disneyfilm. Noget der fremkalder røde kinder, løbende næser og talrige kram. Noget der giver mig lyst til at glemme hele omverdenen, og istedet hvile i Nicos varmegivende arme hele dagen. Noget der får mig til at åbne vinduerne, lytte til regnvejret og indånde den helt særlige duft af vådt græs og gradvist tidligere mørke.

Jeg tror, det kaldes efterår; og jeg tror ikke så meget, det er en årstid, som det er en sindsstemning.