Det er pudsigt hvordan, man aldrig kan se hvad den enkelte brik forestiller. Det er blot uklare klatter af farver og slørede nuancer - lige indtil man finder den matchende del. Pludselig bliver farveflimren forvandlet til et menneskeansigt, en gul taxa, et højhus, eller et farverigt og komplet billede af Times Square.
Det minder mig lidt om noget, min mor altid sagde. En gammel læresætning om, at man skal huske at fokusere på helheden fremfor brudstykkerne. Det burde jeg nok blive lidt bedre til at huske på.
Det minder mig lidt om noget, min mor altid sagde. En gammel læresætning om, at man skal huske at fokusere på helheden fremfor brudstykkerne. Det burde jeg nok blive lidt bedre til at huske på.
Ih, jeg får helt lyst til at lægge puslespil - ærgeligt jeg kun ejer sådan nogle små kedelig børne nogle :b må hjem til mor og finde nogle frem!
SvarSletPuslespil er simpelthen også bare noget af det hyggeligste i verden! Især på disse grå og kolde efterårsdage :)
SletJeg elsker virkelig også puslespil - tror jeg vil have fat i nogle af de gamle puslespil mine forældre har liggende der hjemme.
SvarSlet