Denne fridags-mandag har været ganske herlig. Regnen har nærmest konstant trommet melodisk mod ruderne, og solen har knap nok været fremme. Stemningen har været helt perfekt til efterårshygge af den dejligste slags.
Imorges ved en 8tiden kom verdens bedste mor forbi til rundstykker, kaffe, og en god (og meget lang) snak. Sekunderne tikkede umærkeligt forbi, og pludselig blev minutterne til timer, og morgenen til middag.
Der er virkelig få ting i verden, jeg elsker så højt, som at få min mor på besøg til en snak om alting mellem himmel og jord. For hun er nemlig den, jeg kan fortælle alle mine glæder, bekymringer, irritationsmomenter og sejre til, og hun vil altid forstå mig fuldt ud. Jeg nyder hvert øjeblik i hendes selskab, og selvom jeg skal forestille at være voksen og selvstændig og al den slags, stikker det mig stadig lidt i hjertet, hver gang hun tager afsted igen. Men jeg trøster altid mig selv med, hun snart kommer igen, og vi kan forsætte hvor vi slap. Dét er nemlig det fantastiske ved mødre; de er der altid.
Nu har jeg i virkelig lang tid prøvet at finde ud af hvordan man tager et billede så lyset bliver til de der utydelige prikker, men jeg giver fortabt. Rare Rikke kan du ikke fortælle hvordan man gør?
SvarSletDet kan jeg bestemt, kan du tro :)
SletHvis du har et spejlrefleks kamera (?), så kan du gøre det, ved at stille fokuseringen fra automatisk(AF) til manuel (MF). Der sidder ofte sådan en lille "kontakt" man kan skifte på, på objektivitet. Det gør der i hvert fald på mit. Når man har indstillet den på manuel fokus, kan man selv 'dreje' fokusset for enden af objektivitet, og kan derved sløre det man har lyst til :)
Har du derimod et almindeligt digitalkamera, kan effekten ofte opnåes ved at sætte kameraet på en makroindstilling (ofte symboliseret med en blomst?), hvilket som regel vil sløre lyskeglerne også :)
Jeg håber, det hjalp. Ellers så skriv endelig igen :)
Årh, dejlige og stemningsfulde billeder!
SvarSlet- Jeg er helt enig!
Hvor er du sød :) Mange, mange tak!
SletJeg er helt enig. Min mor (og far for den sags skyld) er de mennesker i hele verden, som jeg stoler mest på. Og jeg kan fortælle ALT til dem. Hvor lyder det også bare hyggeligt med en mor-datter snakke-stund :-) Og det skinner helt igennem billederne. Forresten - hvor er lyseholderne (eller hvad det nu hedder?) fra, dem på billede 4. Jeg er helt vild med dem, de er super fine!
SvarSletDet er simpelthen så fantastisk, at have det på den måde. Forstående forældre er sådan en stor gave og glæde, som kan lysne enhver dag op. Jeg er meget taknemmelig.
SletOg stearinlysene er købt på H&M home for et stykke tid siden.
<3 <3 <3
SvarSletDet er det eneste jeg kan sige. Du har så evigt ret.
Det ser og lyder som om I har haft den perfekte morgen/formiddag.
Jeg savner dig meget, min kære.
Hvor er du sød. Det er skønt at have det sådan. Ens mor er virkelig bare så uvurderlig.
SletOg ja, vi hyggede os simpelthen så meget, og nøj, vi fik snakket. Det var fantastisk. Jeg nyder det sådan, når jeg er sammen med hende.
Jeg savner også dig, rigtig rigtig rigtig meget. Vi må snart ses <3
Nej, der tager du ganske fejl. Vi er mange, der - alt for tidligt - har mistet vores elskede og uerstattelige mor.
SvarSletDejligt at se, at du værdsætter din tid med hende! :) Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg stadig havde min.
Er i øvrigt vild med din blog, og din guddommelige måde at sammensætte bogstaver på!
Åh ja. Det har du selvfølgelig ret i. Det er bestemt også værd at huske på. Så eksisterer hun blot i ens hjerte og minder; men der findes hun til gengæld også for evigt...
SletDu kan tro, jeg værdsætter hvert minut med hende. Som man bør gøre med hvert sekund med dem, man elsker. Man ved jo desværre aldrig, hvor længe de er der. Det hele er blot så enormt utilregneligt.
Og tusind tak for de søde ord. Det bringer megen glæde og smil.
Sikke nogle dejlige billeder!
SvarSletOg ja, der er INTET som kan hamle op mod en god snak med sin mor :) De forstår alt!
Kram Kristine
Tak :')
SletLige præcis og helt bestemt. Det er sådan en velsignelse!
Man savner altid sin mor når hun ikke er der, og sådan vil det nok altid være, uanset hvor gammel man bliver.
SvarSletNår jeg har de der hårde 'jeg savner min mor' dage, så plejer jeg at høre Mor-sangen fra Peter Pan, eller den sang, som Dumbos mor synger til ham. Jeg ved ikke hvorfor, men det forløser nogle gange de der følelser der opstår, når min savn til min mor bliver lidt for stort. :-)
Det gør man virkelig. Man vokser jo (heldigvis) aldrig fra at holde af sine forældre. Kærlighed bliver man aldrig for gammel til.
SletDer er bare nogle ting, der altid hjælper på hjemve. Jeg ser altid, altid, altid Peter Plys, når jeg er trist og lider af mor-savn. Jeg ved heller ikke rigtigt hvorfor. Det er bare et ritual, og det trøster altid en smule.