Skønne lørdag

Igår da jeg sad til skriftlig eksamen, var jeg i en så dyb trance og hastig skriverytme, at jeg slet ikke ænsede, hvad der foregik omkring mig. Det var først efter tre timer, jeg kiggede ud af vinduet for første gang, og bemærkede det sneede. Store, massive flokke af snefnug  hvirvlede rundt i en kaotisk dødslignende kamp. Og det fyldte mig med inspiration. Med håb. Og med glæde. Sne er noget af det kønneste, jeg ved.

Idag har det også sneet, men med et roligere og mere dæmpet tempo; matchende perfekt til min salige fornemmelse i kroppen, forstærket af stearinlys, akustiske musiktoner og lyden af Nicos sutsko, der trasker rundt i lejligheden.

Jeg har tilbragt min første feriedag i en blå striktrøje og i godt selskab. Jeg har spist brunch med svigerfamilien, vendt de sidste sider i en god bog, og derefter vendt de første sider i en science-fiction roman, set "Brideshead Revisited", drukket varm kakao og taget en middagslur på Nicos brystkasse. 

Jeg kunne hurtigt vænne mig til feriedage som denne.