Det er ikke altid, jeg husker at finde mit kamera frem og forevige de små øjeblikke, som udgør helheden af min hverdag. Derfor er det fantastisk altid at have en lille virtuel fotodagbog ved hånden i form af Instagram. Her er hermed en ny portion hverdagsøjeblikke. Hvis i ønsker at følge mig på Instagram, kan i finde mig under navnet 'Cinderellla'.




1: Vejret har på det seneste været en mærkværdig størrelse, og den konstante veksel mellem snevejr, tøvejr og frostvejr har voldt mig mange spekulationer, når jeg har været på vej ud af døren. Men på trods af alt besværet, holder jeg nu meget af sneen. Det er så kønt, når de hvide flager hvirvler rundt, og det spreder bare sådan en udefinerbar ro indeni mig, når jeg kigger ud.
2: Snevejret har også den virkning, at det giver mig en ustyrlig trang til at læse digte. Det er som om, de dalende snefnug, flakkende stearinlys og lyriske kompositioner er den perfektion kombination. A match made in heaven.
3: Da jeg var syg begyndte jeg forfra med Gilmore Girls, og især afsnittene med Rory og Jess slugte jeg med stor interesse. Jeg elsker den serie.
4: Min mor synes det var på tide, jeg fik et nyt mobilcover, og fandt således et med Peter Plys. Sødere bliver det vist ikke.
5: Aftenhygge i min store og tilpas løse yndlings striktrøje.
6: I torsdags havde jeg den bedste aften med verdens sødeste studieveninde. Hun inviterede på lækker mad og hvidvin, og vi endte med at snakke uafbrudt i 9 timer om alt lige fra komplekse feministiske analyser af Jane Eyre til tømmermændsindkøb i Netto.
7: Idag har vi fejret svigermors fødselsdag herhjemme. Nico lavede skøn brunch, vi planlagde sommerferie og ønskede fødselaren stort tillykke.
8: I dagens anledning fandt jeg en ny kjole frem fra skabets gemmer.
Södere og finere instagram findes ikke.
SvarSletÅh tak, hvor er du dog sød.
SletDu er så smuk, Rikke er det dine egne vipper? De ser så store og "voldsomme" ud - på den gode måde :) heh.
SvarSletHvor finder din mor de søde covere henne både det med plys og det med blomster på det sidste billede?
Og hvor er din skønne strik og kjole fra?
Smuk samling af kjoler har du altså :) hih.
Sikke søde ord :) Vipperne er mine egne, de er blot fremhævet af mascara :)
SletMin mor køber covere på Amazon af private sælgere. Hun har det tilsyneladende meget sjovt med at sidde og finde dem i labyrinten af valgmuligheder :p Det er faktisk enormt sødt.
Min strik er fra Topshop, men er desværre købt i oktober 2011. Jeg tror ikke, den er til at opspore. Kjolen er derimod helt ny, og købt for to uger siden i H&M for 200 kr. :) Og tusind tak - jeg forsøger faktisk at skære ned i mine kjolekøb. Jeg har alt for mange allerede ;)