
Jeg indviede året med at skrive på den første side i min nye blanke notesbog. Jeg skrev om nytårsfortsæt, om håb, drømme, ønsker og mål for det kommende mål - og jeg skrev mange ord og lange sætninger. Jeg har så meget, jeg gerne vil opnå; både på det personlige og det praktiske plan.
Et af mine nytårsfortsæt var, at jeg skulle nedsætte mit forbrug. Især mine garderobetilføjelser. Når man har over hundrede kjoler hængende, og talrige af støvede tøjbunker i skabet, er der ingen grund til at blive ved med at købe ind. Faktisk er jeg i stedet gået igang med at sælge ud.
Min plan er, at jeg ved udgangen af hver måned vil tømme min pung og min konto for de overskydende penge, og derved lave en lille opsparing. Mit smalle og utilregnelige studenterbudget gør det svært for mig at fastsætte et bestemt beløb pr. måned - i stedet gemmer jeg alt det, jeg kan undvære.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil bruge pengene til. Sagen er nok den, jeg vil have svært ved at nænne at bruge dem. Og det er også godt nok; for måske vil den lille krukke en dag blive fyldt helt op til randen, og hjælpe mig med at opfylde en dyb og inderlig drøm. I hvert fald er det et lille skridt på vejen.
Sælger du måske ud på nettet så man kan købe noget af det? Du har så meget lækkert tøj! Det ville være helt vildt fedt!
SvarSletIkke endnu - jeg skal lige igang med kameraet først! Men det er afgjort idéen, og når tiden kommer, smider jeg naturligvis et link op her på bloggen. :)
SletDet er en god idé min skat. Og tilmed sød! Jeg har også stoppet (okay, nedsat) mit forbrug (ja ja, jeg ved godt at jeg gik shopamok med dig den dag, men fra NU af!) og lavet en opsparingskonto. Men jeg har lovet mig selv, at det er okay at købe en mumikop engang i mellem alligevel ;)
SvarSletMt forbrug er heller ikke totalt og fuldstændig stoppet (jeg skal jo også have læsestof, haha), men jeg forsøger. Og det er altid en start og en stor hjælp. Jeg tror halvdelen af løsningen, er at blive opmærksom på problemet. ;)
SletDet lyder som en meget fornuftig plan. Jeg gad også godt prøve at nedsætte mit forbrug lidt. Det er faktisk utroligt overraskende, hvor svært det er. Lidt skræmmende, hvor afhængig man (jeg) egentlig er af materielle ting. Jeg ville i virkeligheden hellere bruge pengene på rejser og oplevelser.
SvarSletDin blog er helt utrolig fin!
Du har helt ret. Det er så kedeligt, når man må sige nej til en biograftur, fordi der hænger en ny kjole i skabet. Så daler dens værdi pludselig drastisk i sammenligning...
SletDet er svært, men det er det værd. Det handler vist bare om at indse, hvor unødvendigt, det er..
Sikke en fin ide. Jeg gjorde lidt hen ad det samme da jeg læste. Jeg tømte dog ugentligt pungen for 1,2,5 kr og 50 ører. Bøtten blev så tømt to gange om året bl.a. som supplement til julegaver og lommepenge til sommerferien. Selvom det ikke var de store mønter der kom i, kunne jeg nemt have 300 kr. hvert halve år. Så go for it Rikke og god fornøjeæse med opfyldningen af glasset :D
SvarSletMvh. Michelle-Marie