onsdag den 24. april 2013

Bittersweet goodbye

Det er jeg ked af. Jeg kan selv blive fuldstændig irriteret og frustreret over bloggere, der konstant skifter adresser, ændrer navne og flytter rundt - og nu er jeg selv en af dem.
Da jeg startede starsandfairies i sin tid, var jeg ellevild med at dele og nedskrive alverdens små øjeblikke, og forsøge at sammenstykke et helt spejlbillede af mit liv. Da jeg skiftede til denne blog, var jeg sikker på, jeg ville fortsætte i samme spor tilsat få justeringer og enkelte forandringer. Men jeg glemte at evaluere og tænke efter; jeg glemte hvad det egentligt var, jeg ville, og hvorfor jeg overhovedet startede.
Jeg tror ikke længere, jeg har lyst til at dele mit liv, mine tanker og min hverdag. Sandheden er den, det hele bare er begyndt at føles for privat. Jeg tror ikke, jeg kan krænge mit hjerte ud længere. 
Til gengæld har jeg oprettet en bogblog, som er præget af bogindkøb, læserefleksioner og videoblogs. Jeg har forsøgt at fjerne mig selv fra centrum, og i stedet fokusere på smukke ord skrevet af andre. Og jeg tror egentligt, det er det jeg vil. I hvert fald lige nu. 

(Indenfor en uges tid vil jeg gøre denne blog privat, så kun jeg kan se den. Tak for alt, mine kære læsere; jeg er så imponeret over, så mange af jer har fulgt mig i tykt og tyndt, og stammer helt tilbage fra stjernestøvs-dagene. I er guld værd, og jeg er ked af, jeg ikke helt kan fortsætte det, jeg har startet.

11 kommentarer:

  1. Tak for en uforglemmelig oplevelse og nogle hyggelige stunder en regnvejrsdag med dine poetiske fortællinger, meninger og oplevelser. Jeg håber virkelig det bedste for dig fremover. Tak for alt og jeg synes det er super sejt at du vælger at trække dig ud bare sådan lige, da det kan føles meget svært bare at gøre.
    Alt godt fremover!

    xoxo
    fuckingtwice.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
  2. Stjernestøvsdagene fortryllede mig, du har inspireret med dine finurligheder og smukke ord. jeg takker for, at kunne have fulgt dig og læst dine magiske øjeblikke indtil nu.

    SvarSlet
  3. Det jeg ked af at høre! Jeg har elsket at følge din blog. Den har givet mig smil på kedelige dage, og megen inspiration.

    SvarSlet
  4. Kære Rikke, jeg kan godt forstå dig.. Det må være svært nogen gange, at lægge private ting op så alle kan læse det.. Men jeg har virkelig nydt dine blogs, og har fulgt dig længe nu.. Vil helt klart følge med på din bog-blog, elsker selv bøger :D
    Og som en sidste ting, kan jeg sige at jeg selv længe har overvejet at oprette en blog, men vidste ikke man kunne gøre den privat.. Så nu tør jeg godt, nu hvor du siger man kan gøre det :)

    SvarSlet
  5. Tak for dine blogs, smukke billeder og fantastiske ord. Det vil helt sikkert blive savnet!

    Øv øv :/

    SvarSlet
  6. Hvor er jeg dog taknemmelig for, at du nu er en af mine allerkæreste veninder, for ellers ville jeg simpelthen komme til at savne din blogging alt for meget. Jeg synes stadig det er synd du lukker og slukker, men jeg kan sagtens forstå dig.

    <3 kys på dig min sødeste.

    SvarSlet
  7. Jeg havde lidt fornemmet det, og hver gang du har udgivet et indlæg har jeg frygtet at det var et farvel.
    Jeg kan dog godt sætte mig ind i det du føler lige nu, og vi kan jo ikke gøre andet end at acceptere det.
    Jeg vil savne dine smukke billeder og dine eftertænksomme tekster.

    Jeg vil gerne sige tak for alle dine gange du har reddet mit humør og inspireret mig til at slappe af og nyde øjeblikket.
    Al held og lykke til dig fremover smukke Rikke!

    Kærlige hilsner.

    SvarSlet
  8. Nooo, det er virkelig ærgerligt. Du skriver helt fantastisk godt, men så jeg glad for, at jeg kan følge din bog-blog:) Den er også rigtig fin.

    SvarSlet
  9. Kære rikke. Stort respekt for, at du følger dit hjerte, selvom det er svært at sige farvel. Jeg skylder dig en stor tak, for efter jeg begynde at læse din første blog, læser jeg bøger dagligt, hvor jeg før aldrig rørte en bog. Derudover har du givet mig disney magien igen, hvor jeg før havde glemt den i hverdagens jag. Tusind tusind tak for al din magi, og kæmpe stort held og lykke fremover :-)
    Husk hvor magiske dine ord er. Du skriver blændende.

    Kh Nanna
    Www.forleden-fik-jeg-hele-verden.blogspot.com

    SvarSlet